1956 - 1996
Introduktion
TÅGEKAMMERET er festforeningen for studerende og medarbejdere ved mat-fys faggruppen ved Naturvidenskabeligt fakultet, Aarhus Universitet. TÅGEKAMMERET blev stiftet den 11. oktober 1956, og fik sit navn den 10. oktober 1957. Derfor blev der i 1996 afholdt en 40års jubilæums- stiftelsesfest fredag den 11. oktober i Matematisk Kantine.
Stiftelsesfest
Fredag den 11. oktober blev der traditionen tro afholdt stiftelsesfest i Matematisk Kantine for at fejre TÅGEKAMMERETS 40 års fødselsdag - samt for at indsætte CERMonimesteren. Festen var i anledning af jubilæet udviddet med en Jubilæumsrevy og en ekstra hånd var blevet sat ind i udsmykningen af kantinen. En del af udsmykningen bestod bl.a. af at alle de sydvendte vinduer var dækket til, på nær et af vinduerne hvorpå vi havde ophængt et 'inverst' Jubi-40 logo - dette belystes så udefra med en spot, hvilket gav en enormt sej effekt (det er gardinerne der giver det slørede look).
Efter et fantistisk måltid mad, og en underholdende CERM indsættelse, hvor FORM-juntaen traditionen tro samlede ind til CERM's fordærv i CERM's sko, blev der spillet (med 'I kan ikke slå os ihjel') op til jubilæumsrevyen. Denne indeholdte adskellige kærkomne gensyn med gamle hits - samt enkelte nyere påfund - og naturligvis den obligatoriske can-can.
Jubilæum for de 'Gamle'
Om lørdagen (den 12. oktober) blev der i anledning af jubilæet afholdt endnu en jubilæumsfest - denne var en fest for samtlige gamle bestyrelsesmedlemmer og FU'er i TÅGEKAMMERET. Til lejligheden havde vi opsporet ca. 90% af alle gamle bestyrelsesmedlemmer, hvilket svarer til ca. 200 - vi blev 110 til festen. Festen indledtes med en lille rundvisning for de af de gamle der var mødt op kl. 17.00, hvoraf nogle ikke engang havde set fysik-bygningerne før! Det blev en hyggelig rundtur der naturligvis afsluttedes med en øl på TÅGEKAMMERET. Resten af fest deltagerne begyndte så at dukke op kl. 18. - og vi gik til bords kl. 18.30.
Der skete mange underholdende ting til festen (mere herom senere), men indtil videre et lille billede fra nogle lidt ældre can-can dansere, der udviste deres talenter ovenpå Jørgens gode mad.